Guider og ideer

Aalborg kommune udgiver guide til tyverisikring

De seneste statistikker har givet Aalborg by en kedelig plads på landkortet som et af de mest plagede områder mht. indbrud, og kommunen svarer derfor nu igen med en guide til bedre tyverisikring. Guiden er først og fremmest lavet som en hjælp til den private boligejer, men virksomheder kan bestemt også med fordel kigge med i det store katalog af muligheder.

Sats på den forebyggende tyverisikring

I guiden slår Aalborg kommune meget på forebyggende tiltag, og der sker på basis af analyser som viser, at der ved et indbrud gennemsnitligt sker så mange skader, at skadernes værdi langt overstiger værdien af det, der reelt bliver stjålet. Eksempelvis fremgår det af guiden, at en professionel tyv som oftest vil gennemføre et indbrud, selv om en uventet tyverialarm pludselig gå i gang. Hvis tyven derimod på forhånd er klar over, at han er oppe imod en aktiveret alarm, vil han med langt større sandsynlighed opgive sit forehavende på forhånd.

Tyverisikring med elektroniske gadgets

Adskillige afsnit i den nye guide fra Aalborg kommune omhandler billige gadgets, som i en snæver vending kan bruges som tyverisikring, hvis økonomien ikke er til de store forkromede sikkerhedsløsninger. Bl.a. anbefales en såkaldt TV-simulator, der vha. LED udsender et blåligt flimrende lys, som udefra til forveksling ligner et tændt TV. Iflg. guiden vil de færreste indbrudstyve begå et indbrud i et hus, hvis de tror, at der er nogen hjemme. Andre muligheder kan være brugen af tænd/sluk-ure, som kan tænde og slukke lyset, og dermed give indtryk af aktivitet.